Vi er en lille familie, når vi tæller mennesker, der består af undertegnede Neel og min datter Michala, men en stor familie når vi tæller dyr, nemlig
3 Labrador Retrievere, 14 Norske Skovkatte og 3 løvehoved kaniner.

Jeg arbejder som revisor og er heldig at have hjemmearbejdsplads,
 så der er mulighed for at være mere hjemme og dermed være lidt mere for alle vores dyr.

Michala er  12 år og går i 6 klasse på Højbo friskole.
Hun spiller håndbold og klaver i sin fritid.
Når skolen er overstået gælder det dyrene, som hun holder meget af.
Hun bruger meget tid på at pleje, kæle og passe alle dyrene i huset.

Jeg har haft Norske Skovkatte i 14 år. Min første kat Kiki blev købt i Katteriet
Felix Audax og det var nok kombinationen af den lille blå hunkat og den dejlige og oprigtige vejledning, vi fik af Minna og Kjeld, der fik interessen vakt for at prøve at få killinger.
Omstændighederne ville desværre, at de første 2 katte vi havde ikke fik killinger,
så vores første kuld fik vi i 2000.

Vi har nu 3-4 kuld killinger om året. Killingerne er i huset hos os hele tiden,
så vi har mulighed for at socialisere dem mest muligt.

Når en killing flytter herfra er den blevet vaccineret første gang, den har fået ormekur og vores dyrlæge har kontrolleret, at alt er som det skal være.

Alle killingerne bliver solgt med stamtavle.